Turismen er stadig hovedgrundlag for byens eksistens og bevirker, at butikker, spisesteder, sparekasse, post og bibliotek kan holde åbent hele året. Byen har stadig egen præst med bopæl i den smukke præstegård og lægen har konsultation en gang om ugen. Byen har også mange dygtige håndværkere, og med en stor koncentration af gamle huse samt sommerhuse, har de nok at se til.
Sønderho har en redningsstation og et frivilligt brandkorps. Begge dele en betryggelse, når man bor på en ø.
Byen har et rigt foreningsliv, så man behøver ikke kede sig . Sønderho Borgerforening arbejder for at bevare Sønderho som levende samfund dog med rod i gamle traditioner.